Om Nørrebro Bycenter

Hvad er Nørrebro Bycenter?

Velkommen til lokal shopping på Nørrebro til alle, der lige står og mangler noget i den travle hverdag. Nørrebro Bycenter er et lyst og overskueligt shoppingcenter med masser af plads på den brede gang ned igennem centret. Bycentret ligger tæt ved Nørrebro Station og har ligget der siden 1995.

I dag har centret et samlet butiksareal på ca. 11.000 m² og består af 23 spændende butikker. Blandt andet har Nørrebro Bycenter et bredt udvalg inden for dame- og herremode, personlig pleje, spil, sport og inspiration til hjemmet fra lokale, underfundige specialforretninger til de store, landskendte brands. Her i centeret forsøger vi nemlig, på samme måde som den Københavnske bydel vi ligger i, at favne bredt og værne om den nørrebroske mangfoldighed. Derfor huser Nørrebro Bycenter alt fra H&M, Silvan, Invictus Sport, Soda og mange, mange flere.

På vores Facebookside finder du shoppingtips, aktuelle tilbud og information om aktiviteter.

Her finder du os

Du er altid velkommen i Nørrebro Bycenter – vi har åbent alle ugens dage, fra mandag til søndag! Derudover er det nemt at komme til Nørrebro Bycenter, da du kan stå af bussen lige ved hovedindgangen på Lygten. Du kan også tage S-toget til Nørrebro Station, der kun ligger 2 minutters gågang fra centret.

Kommer du i bil, har vi over 180 gratis parkeringspladser, så du ikke behøves at skulle slæbe dine ting længere end højst nødvendigt. Sidst men ikke mindst er der rig mulighed for at cykle til centret, da der er etableret cykelparkering ved alle indgange.

Skal du besøge Nørrebro Bycenter i dag? Så husk at tjekke vores åbningstider her.

Vi glæder os til at se dig i centret!