Kasper: Byg selv og få plads

I de fleste Københavnerlejligheder er der mangel på plads og der kan derfor være behov for at være særlig kreativ. Et godt råd er at tænke kubikmeter fremfor kvadratmeter ifølge møbeldesigner Kasper Boye, som er grundlægger og ejer af OneFunkyFurniture. OneFunkyFurniture designer og producerer møbler, der er specielt lavet til det hjem, de skal stå i. Kasper har blandt andet medvirket i TV programmerne ”Se min bolig” og ”Made in Denmark”.

Hvad skal der til for at blive en god gør-det-selv mand? 
Først og fremmest kræver det gåpåmod, og troen på, at man kan løse opgaven. Ofte får man sagt til sig selv; det kan jeg ikke, inden man overhovedet har prøvet, og så er projektet dødfødt. Hvis man siger til sig selv; det har jeg aldrig prøvet før, det kan jeg sikkert godt finde ud af! Så er man godt på vej. Det er sådan jeg har fået de fleste af mine erfaringer.

Hvor finder du inspiration henne?
Min inspiration kommer alle steder fra. Jeg er meget nysgerrig af natur og meget fascineret af arkitektur, mønstre og linier. Jeg er altid åben for nye idéer, og faktisk er det ofte vejen hen til et resultat, der ender med at inspirere mig til nye ting. Hvis jeg har en idé om at lave en ting, men ikke ved hvordan den skal laves, så kan jeg nogle gange midt i processen tænke; fedt - den kan også bruges til noget helt andet faktisk.

Gode råd til at komme godt i gang?
For at komme i gang kræver det ikke meget andet end en idé. Prøv at få den ned på papir. Så kan du for eksempel tage den med i Silvan, hvor de er gode til at råde dig til materialer og værktøj. Her kan du også få savet dine plader efter mål, og ovenikøbet låne en gratis trailer til at få det hele med hjem. Så er du godt på vej.

Hvilke tanker gør du dig, når du skal indrette små rum/mindre lejligheder?
Når jeg skal indrette et rum, så handler det først og fremmest om bedst mulig udnyttelse af rummet. Jeg elsker at lege med plads-optimering, og se hvordan man kan forene design og funktionalitet. Det er en spændende proces, hvor man lærer meget, og får 
 tænkt sine konkrete behov igennem.

Hvad er dit yndlingsmøbel, som du selv har lavet?
Det er svært at vælge ét. Men noget af det jeg er mest stolt af, er løsninger som rummer flere funktioner. For eksempel er jeg super stolt over de børneværelser jeg har lavet.

Kasper's 6 favoritter:

Sølvfarvet Tommestok fra Silvan med blåt Silvan logo på
Tommestok
fra Silvan 44,95 kr.
Gul og sort Standley rundsav fra Silvan
Stanley rundsav
fra Silvan 1699 kr.
Blå Bosch excentersliber fra Silvan
Bosch excentersliber
fra Silvan 999,95 kr.
Gul og sort Stanley stiksav fra Silvan
Stanley stiksav
fra Silvan 1699 kr.
Blå Bosch boremaskine fra Silvan
Bosch boremaskine
fra Silvan 2499 kr.
Gul og sort Stanley bajonetsav fra Silvan
Stanley bajonetsav
fra Silvan 799,95 kr.